SOMMER I TANZANIA

I lørdags begav vi os tidlig om morgenen afsted til vores nye familie. Vi tog afsked med vores afrikanske familie, vores nye danske venner og White House som helhed. Det var en sørgelig følelse, men spændingen bredte sig også i vores krop. Vi blev sat af ved et hotel tæt på Nairobi af vores privatchauffør, hvorefter vi satte os til at vente. Pludselig dukkede en stor lastbil/bus frem, hvis navn er Buddy, som nu er vores nye hjem. Da vi satte os ind, var det allerede en rigtig god fornemmelse i vores krop. De to guide er rigtig søde, de tretten andre mennesker er rigtig rare og maden er LÆKKER! Vi fik nærmest et chok, da vi fik frokost. Hjemme i Danmark havde det ikke været noget særligt, men efter at have levet uden kød og næsten ingen grønsager, blev vi positiv overrasket. Frokosten bestod af sandwithbrød, tomater, agurker, løg, OST, KØDpålæg og dressing. Det var så skønt! Aftensmaden var endnu bedre. Den bestod af spagetti med KØDsovs.

Nok om maden. Lige nu er vi på tredje dagen i Tanzania. Vi befinder os på en campingplads på et hotel lidt udenfor storbyen Arusha. Det føles som, at være Alice i Eventyrland, da vi er omgivet af træer, farverige blomster og grønt græs. Midt i hele herligheden ligger vores søde lille telt, hvor vi nyder en lang nats søvn (hvilket svare til halv 8)

Første dag i Tanzania blev brugt på at spise god aftensmad, sætte telt op og finde os tilrette. I går tog de andre afsted til en national park, mens vi blev på hotellet. Vi besluttede at blive, da vi efter 11 ugers frivillig arbejde trængte til at slappe af og nyde solen. Dagen blev brugt på at veksle penge og købe vand. I dag er brugt på at sove længe, nyde solen, lave lækker frokost og tage mange nedkølende bade.

 

 

Varme og afslappende hilsner fra Phie og Ida <3

 

VORES REJSE GÅR VIDERE..

Vi har nu været i Nairoi Kenya i 76 dage (ca. 11 uger). Det har været en rejse på godt og skidt. De føreste seks uger på børne-hjemmet var en barsk overraskelse, men indebar også megen glæde. Børnene vil altid være i vores hjerter, og vi håber, at de får en lysere fremtid. Dog var børnehjemmet hårdt og meget frustrerende. Vi var der blot 5-6 timer om dagen, men det var børnenes virkelighed 24 timer i døgnet. Derfor valgte vi, at tage hen på National Parken to uger før.



Børnedyrehjemmet var en helt anden oplevelse. Det hele er meget mere organiseret, og det var som at komme ind i et lille paradis. Vi hjalp til med at passe dyrene, og vi fik bl.a. lov til at lege med en gepardunge, en løveunge og en lille abe. Det var rigtig hårdt at tage afsked, da vi havde knyttet os meget til både mennesker og dyr.



Weekenderne har også bidraget til en hel masse nye oplevelser. Vi har besteget en slukket vulkan, ladet os overrumple til Masai Markedet flere gange, blevet slikket på af giraffer, besøgt Karen Blixens farm, oplevet nattelivet og 5 liter Tusker, været kulturelle på National Museet, besøgt Cecilias barndomshjem i Narok, leget med små elefanter, nydt parkerne, oplevet en dansekonkurrence, besøgt Hells Gate, været til bryllup og lavet god dansk mad mm.




Siden lørdag har der været rigtig meget fokus på terrorangrebet i Nairobi. Det har været nogle hårde dage, fordi vi har været lukket inde i huset, og har tænkt så meget på ofrene. Nu er det heldigvis over og vi har det godt, selvom det var lidt af et chok vi fik os.

En god nyhed er, at vi fra dags dato har samlet 3250 kr. til vores elsket Hope Academy. Det svarer til lige knap 50000 ksh., hvilket er rigtig meget. Pengene vil blive brugt til en vandtank, så børnene kan få rent vand og senge, så der kan komme flere børn. Vi vil sige mange tak til alle dem, der har doneret penge til det gode formål. :)

Nu er tiden kommet til at rejse videre... De næste 30 dage vil vi være på en tur ned gennem Afrika. Kort fortalt: 
I Tanzania kommer vi til at opleve den afrikansk natur og Zanzibar. Derefter kommer vi til Malawi, hvor vi får set på søer dertil badning og dyrereservat. Så begiver vi os til Zambia, hvor vi overnatter mellem flodheste og leoparder i en national park og oplever hovedstaden på nært hold. Når turen går videre oplever vi selvfølgelig Victoria Vandfaldet i Zimbabwe og den skønne natur. I Botswana begiver vi os ind i et vand delta og ser baobab træer. Til sidst på turen ender vi i Johannesburg i Sydafrika, hvor vi herfra begiver os alene rundt i det sydafrikanske kyst og ender i Cape Town.

På gensyn fra Albert og Phillip

BETYDNIGSORDBOG

Trafik: Trafikken i Nairobi er ganske forfærdelig, til tider farligt. På kørerbaner hvor der er plads til to biler, kører der ofte tre biler ved siden af hinanden. Hvis billisterne synes, trafikken går får langsomt, er de ikke bange for at tage en overhaling ind over fortovet eller ud på modsatte kørerbane, selv om der kommer modkørende. Det er ofte matatuerne, som er med til at skabe denne uorden, da de vil frem til deres bestemmelses sted så hurtigt som muligt; tid er penge.

Trafiklys: Der findes både trafiklys og fodgængerfelt i Nairobi, men det er ikke noget, der bliver gjort brug af. En sjælden gang imellem kan man være heldig, at opleve biler der holde for rødt på Moi Avenue (en større gade i Nairobi centrum)

Matatu: En lille bus som største delen af Nairobis befolkning (inkl. os) bruger som deres primære transportmiddel. Der kan officielt sidde 14 mennesker i en matatu, men det sker tit, at der bliver proppet et par stykker mere ind. Matatuer er kendt for at være geniale til at finde smuthuller i trafikproppen, bl.a. ved at køre op over fortovet og ind foran andre biler. Prisen for en matatutur svinger meget, alt efter trafik, tid på døgnet og money boys humør.

Money boy: Det er money boys job at indsamle penge og få folk ind og ud af matatuen. Han kan genkendes ved at have en bordeaux uniform på, som består at et par løse bukser, en vest og en trøje eller dele af det. Money boys er gode til at råbe og få folks opmærksomhed.   

Politi: Politiet i Nairobi er ikke, som man kender dem hjemme fra Danmark. Deres job er for det meste at irritere matatuen og dens passagerer  ved at trække matatuen til side, smide alle passagerne ud og derefter bruge den til at få et lift med. Derudover står de ofte ved rundkørsler eller store vejkryds og diagerer trafikken, men de er sjældent særlig effektive, da de ofte skaber kø og ikke viser det samme som trafiklysene. 

Fortovet: Bliver benyttet at ALT for mange og langsomme mennesker. Skal man nogle steder hen i Nairobi, skal man væbne sig med tålmodighed. Der er ingen, som har travlt, og derfor foregår alt i slowmotion. Har man meget travlt, eller bare lyst til at gå et normalt tempo, må man forsøge at finde smuthuller og sno sig udenom de forbipasserende. Med andre ord: Man må forsøge sig som gående matatu.  

Muzungo: En betegnelse for hvide mennesker. Det betyder ”den rejsende” på Swahili og kommer af, at lokalbefolkningen havde svært ved at kende forskel på alle de første hvide mennesker i Afrika. Derfor troede de, at alle hvide mennesker var den samme person, som rejste rundt hele tiden. Muzungos er et meget sjældent syn i Nairobi, og når der kommer en gående, bliver der stirret, drejet hoveder, og ofte bliver der også råbt ”Muzungo” efter personen. Muzugos er faktisk sådan et sjældent et syn, at de selv kigger efter dem og bliver begejstret.

”Hallos”, ”How are yous”, ”Muzungos”: Udtryk som bliver brugt til at hilse på hvide mennesker. De fleste lokale hilser for at være venlig, men det kan til tider blive for meget. I sær når de begynder at følge efter en og spørge om, man vil giftes med dem. Men for det meste er det harmløs råben, som man bare skal svare ”hallo”, ”fine” og ”hey” eller ”Neusji” (sort) til.

Hakuna matata: Mest kendt fra filmen “Løvernes Konge”, hvor det betyder ”Så ta´ det roligt”. Det er et udtryk, som bliver brugt rigtig meget i Kenya. Det lyder umiddelbart meget behageligt, men det er det ikke altid. Hakuna matata medfører nemlig, at der opstår utrolig meget ventetid. Der er sjældent nogle som kommer til tiden, og det kan tage meget lang tid at få ordnet div. ting.

Evil Eyes: Et udtryk som Ida og Phie er begyndt at benytte sig af, når lokalbefolkningen stirrer lidt for meget. Evil Eyes er illustreret på billedet nedenfor.

Godt skuespil: Noget som der ikke findes i Kenya. De fleste serier og film gør brug af et meget overdramatiseret skuespil og musik. Det er så slemt at vestlige faktisk ikke kan holde ud at se på det, men lokalbefolkningen ser dog ud til at nyde det.  

Skrevet og redigeret af Ida Strandby Braae (1993-) og Phie Bodil Strandby Lambert (1991-)

LIDT AF HVERT FRA DE SIDSTE PAR UGER

4 nye venner
For to weekender siden fik vi en heldig overraskelse. Vi havde regnet med, at vi skulle tilbringe resten af tiden i Kenya uden andre frivillige, men pludselig dukkede der fire nye danske frivillige op. De er alle rigtig søde, og vi nyder at der er mange mennesker i huset igen. Vi har allerede delt en masse gode oplevelser sammen, som vi vil huske resten af livet.

Ny hverdag
Vi er, som fortalt tidligere, startet på dyrebørnehjemmet. Det betyder, at vi har fået en lidt anden hverdag. Vi får lov at sove lidt længere, men tilgengæld kommer vi også en del senere hjem. Det gør egentlig ikke så meget, da det er et helt fantastisk dejligt sted, vi arbejder. Vi møder ca. Kl. 8, og de første to timer hjælper vi med at gøre rent ved alle dyrene, bl.a. løverne, geparderne, fuglene, aberne og vortesvinet Patrik. Fra 10-13 er der ikke så meget at lave, men engang i mellem er der nogle små projekter, vi kan hjælpe med. Vi har bl.a. hjulpet med at gøre rent ved mini flodhestes Bob, leget med en lille løve unge og passet en lille fræk abe, Jubilee. Efter frokost hjælper vi med at forberede maden til dyrene, og bagefter er vi med til at fodre dem. Vi har fri kl 16, og så står den på 1,5 - 3 timers matatutur, før vi er hjemme. Vi er rigtig glade for at være der. Alle er søde, og vi oplever en helt masse. Vi har desværre også oplevet et par triste ting. Der var en rigtig lille og sød gepard unge, som desværre fik diarre, og det endte med at den døde. Derudover var der en gazelle unge, som vi kaldte for Alien. Den blev angrebet af en bavian og døde. Ud over det så døde en lille lokal kattekilling også af ukendte årsager. Det er rigtig trist at opleve disse ting, men det høre med til livet på dyre børnehjemmet, og heldigvis sker der også en rigtig masse godt.

Vild  matatutur
Vi er ved at blive rimelig gode til at køre i matatu (bus), men her den anden dag havde vi en lidt vild tur. Det starter med at moneyboy ville have 100 ksh for en tur, vi er vant til at give 50 ksh for. Vi sagde til ham, at det var alt for meget, taler lidt swahilli til ham, og får en ordentlig pris. Men da vi nærmer os vores endestation, vil han ikke sætte os af. Vi prøver alt, men han vil ikke lukke os ud, pga. politiet. Men der er intet politi, så da vi holder stille i køen, siger vi til ham, at enten lukker han os ud, eller også hopper vi ud af vinduet. Han vil ikke lukke os ud, så vi hopper begge ud at vinduet, og hele matatuen flækker af grin. Det var SÅ sjovt og rimelig vildt at gøre, så vi var også selv flade af grin.

Tøse fredag
Phie trængte til at få fornyet sin hårfarve, og Ida trængte til lidt forkælelse. Derfor fandt vi og de andre pigerne fra huset et sted, hvor Phie kunne få farvet hår, Ida kunne få en times meget billig massage, og de andre kunne få ordnet negle. Phie fik lidt af en overraskelse, da hun så sit hår. Det er blevet en del mørkere, end hun er vant til, og ikke helt så rødt som hun måske gerne ville have, men det ser meget pænt ud alligevel. Det var rigtig hyggeligt at bruge en dag på at være lidt tøset og lære de andre piger at kende.

Øl, vodka og sol
Sidste weekend blev brugt sammen med de andre frivillige. Lørdag formiddag tog vi på masai marked (igen, igen, igen). Om aften drak vi "lidt" øl og vodka, tog ud i byen og dansede hele natten. Dagen efter blev brugt på AFSLAPNING. Vi tog en matatu ind til centrum, og lagde os i en af parkerne og nød solen. Denne weekenden er næsten gået med det samme. I går var fire af os danskere og tre af de afrikanske piger i byen, og i dag er gået med solbadning. Det skal lige siges, at vi begge ligner rejer nu.. I går lørdag blev også brugt på Masai Markedet. Vi har efterhånden været der fem gange, fordi vi har været så fascineret af de mange ting. Dog var det vores sidste gang der.

Der er under to uger til, at vi rejser videre i Afrika. Det er både noget vi glæder os til, men det er også sørgeligt, da vi har mødt rigtig mange gode mennesker her. Vi håber, at I alle har det godt derhjemme. Vi nyder i hvert fald det gode vejr her i Nairobi.

Solbrændte hilser herfra :-)

WHITE HOUSE

Da der er spurgt ind til vores hjem her i Nairobi, har vi lavet en lille guidet tur rundt i White House. Se med i videoen og/eller tjek billederne nedenfor. 

Velkommen til White House - vores hjem i Nairobi!

Her er stuen, hvor vi engang imellem slapper af til Disney film og god frugt.

Phie og Jackie, vores hushjælp, ved bordet hvor det læææækre mad bliver indtaget.

Vores favoritsted når solen skinner. :-) 

Køkkenet hvor der bliver kokkereret i stor stil.

Toilettet.. Ups der sad Phie

Badet. Hov der stod Ida..

De frivilliges værelse. :-)

Håber vores mødre er tilfredse med rundvisningen! :-) Ellers er der nok sengepladser til, at I kan komme herned. 

Hyggelige hjemlige hilsner herfra. 

BAG FACADEN

Beskidt, kostald, skrald, sult, Slum med stort S, ustruktureret, for lidt plads, fattigdom, barnelatter, glæde, håb, hjælpsomhed, lighed, kærlighed blandt børnene.. Disse ord rummede i vores hoveder de første par dage. Det var svært at forholde sig til det virvar af følelser og sanseindtryk, som vrimlede omkring os. Efter godt halvanden måned er det stadig svært at forholde sig til en verden, som er så anderledes fra den danske. 

Der har været meget glæde her, men vi har brug for at fortælle noget af de barske virkeligheder, som vi har oplevet på tæt hånd. 

Børnehjemmet har været en oplevelse på godt og ondt. Det er en oplevelse, som vi aldrig nogensinde vil glemme. Det er en oplevelse, som altid vil være i vores hjerter. Vi har været vidne til meget glæde, men desværre også til meget elendighed.  

Vi har oplevet ting, som ikke burde være acceptabelt, men som er det. Vi har set børn blive slået, ligget og grædt på jorden, kommet til skade uden at nogen hjalp dem, uligelig fordeling af goderne og et personale som burde tænke på børnenes bedste, men mere tænker på egne lommer. 

Mange af børnene har en hudsygdom, som der ikke er blevet gjort noget ved. Det er ikke noget de kan dø af, men det er til meget gene for børnene. I mange uger har vi forgæves forsøgt at få dem på hospitalet, men pga. børnehjemmets personale har det dog ikke været mulig. Mange af de voksne er for stolte til at se deres egne fejl, og dét gå ud over børnene. Vi har også set at religion, kan gøre meget skade, når det misbruges. Guds vilje og skæbne bliver brugt som en undskyldning for børnenes elendighed, og for et par uger siden førte det til et dødsfald blandt et af børnene. Nogle mente at det var op til Gud at bestemme, om hun skulle leve eller ej, i stedet for selv at gøre en indsats. 

Selvom børnehjemmet har vist sig fra sin værste side, har der også været mange glade stunder. Børnene har mod på livet og håber på det bedste. Heldigvis har der også vist sig et lille håb i slummet. Hope Academy har vist sig at være en meget mere organiseret skole, end vi hidtil har set igennem børnehjemmet. Når skolen bliver større, har nogle af børnehjemmets børn mulighed for at komme hen på skolen og bo. Det har givet os håb for at mange af børnene får en lys fremtid.

Hvis I vil være med til at gøre en forskel for børnene, så tryk HER

Mange optimistiske hilsner fra Phie og Ida