Sådan så en typisk hverdag ud på børnehjemmet:
05.30: Phie springer frejdigt ud af sengen, og tænder lyset, så vi andre ikke har andet valg end at stå op. Tøjet bliver langsomt og møjsommeligt taget på, og det værste af søvnen bliver vasket væk. Morgenmaden dvs. lyst toastbrød med marmelade, hvis heldet tilsmiler os et enkelt æg, og hvis vi er rigtig heldige varm kakao. Hvis der er kartofler i overskud fra dagen før, og Ida ikke er for træt, står den også på brasede kartofler. Derefter bliver tandbørsten flittigt brugt og tasken praktisk pakket.
06.20: Solen er så småt begyndt at vise sig, og vi bevæger os en halv kilometer hen til "busstopstedet". Her står den på mellem 0 sekunder og tre kvarters ventetid. Ventetiden afhænger af pengedrengens (moneyboy) velbefindende, ihærdighed og mængden af mennesker. Derudover bliver det til mange blikke fra de passerende og mange dyt fra de mange forbipasserende biler.
06.40-07.00: Nu står vi midt i Nairobis midte, nærmere sagt Tom Mboya street, og venter ved et nyt stoppested på en ny Matatu. Den er heldigvis altid let at få, da der ikke er så mange, som skal ud mod slummet. Engang imellem er vi dog uheldig, at Matatuen støder på en politibetjent, som vil se ud som om, at han laver noget. Derfor smider han alle passagseer ud et tilfældigt sted, og hopper selv ind på forsæddet. Om han er ude på at gøre noget fornuftigt eller bare vil have et lift, vides ikke?
07.00-07.20: "Oilibya!" siger vi til pengedrengen, og bliver straks sat af på kanten af slummet. Så begiver vi os igennem et kaos af mennesker, dyr og skrald for efter et par minutter at ende ved børnehjemmets indgang.
07.05-07.25 til 14.00: Når vi ankommer, giver vi nogle af børnene medicin og følger tyve stykker til Hope Academy. Dette er en langtrukket affære, da mange af børnene ikke er særlig gamle, så de tripper afsted med små skridt. Tilbageturen går dog meget hurtigere, da vi kun har os selv at tænke på. Tilbage på børnehjemmet bliver tiden brugt i selskab med de resterende børn, som ikke er i skole enten pga. mangel af penge eller ferier. Mange timer bliver brugt på at flette vores hår, lege med legetøj, puste sæbebobler, nyde solen fra taget og lave klappelege mm.
14.00: PÅ FLUGT FRA FROKOST! Det er uhøflig ikke at spise op på børnehjemmet, og da maden er tvivlsomt begiver vi os afsted lige inden den bliver serveret. Meget snedigt synes vi selv (og slet ikke mistænksom Hmm?) Herfra går turen tilbage til byen, hvor der eventuelt shoppes fornødenheder dvs. chokolade, marmelade, vand og frugt.
14.30-15.00: "White house!" og vi hopper af Matatuen. Frokosten er lavet af vores hushjælp og består ofte af rester fra aftensmaden dagen forinden. Eftermiddagen består ofte for Ida af en lille morfar og ellers sol, bøger og en enkelt gåtur i ny og næ.
18.00-19.30: Står den på kartofler, ris eller pasta (ofte blandet) og en sovs uden kød men med masser af bønner og ærter. "Mmh?".
19.30. Zzzzzzzzz... snork
Godnat og sov godt fra Phie og Ida
fredag den 30. august 2013
tirsdag den 27. august 2013
NYT ARBEJDE
Vi vågnede op i morges med en fornemmelse af, at skulle starte på et nyt job- Sommerfuglene i maven blev hurtig til glæde, da vi begyndte dagen i National Parken. Vi mugede ud ved løverne og ved en antilope, legede med dyre unger (heriblandt en to uger gammel gepardunge) og fodrede diverse store katte. Dagen var lang (tog hjemmefra 6.30 og var hjemme 18.00) men tiden fløj afsted.
| Phie og en lille fræk abeunge. |
| Ida får et møs af en antilope. |
| Baby mini-gazelle aka. alien (læg mærke til de enorme øre og øjne i forhold til hovedet). |
| Små grimme pjuskede storke babyer. |
| Løverne som Phie fjerne høm-høm for. |
| Lille søde Zimba. |
| Her ses en Zedonk, som er en sjælden kærligheds affære mellem en zebra og et æsel. Sådan en var der i National Parken engang, men den er desværre død. |
Dette er vores sidste "rigtige" indlæg. Som sagt vil der kommer planlagte indlæg engang imellem. Så husk at kigge ind på bloggen (Specielt om onsdagen). Vi håber, at I alle sammen har det godt derhjemme. Til jer fra Bjert-stenderup omegn, glæd jer til næste udgave af Bjert-Stenderup-avisen. Der er en lille hilsen fra os her i Kenya.
Trætte og lykkelige hilsner fra Phie og Ida
Trætte og lykkelige hilsner fra Phie og Ida
søndag den 25. august 2013
HEY MR. ELEPHANT!
I denne her weekend, fik vi en af vores store drømme opfyldt. I går fik vi rørt og set små søde elefantunger! Elefantungerne er fra David Sheldrick Wildlife Trust, som er et hjem for forældreløse elefantunger. For at skåne de små kære, fik vi kun lov til at være der i en time, mens de fik sutteflaske. Det var en helt fantastisk oplevelse, og skønt at se, trods tidlig modstand i livet, at de har fået et godt liv. Mange af deres mødre er ofre for krybskytteri, og kunne derfor ikke have klaret sig i den vilde natur. Mon vi kan få plads til en lille en i kufferten?
Efter en time hos elefanterne begav vi os hjem ad. På turen tilbage var vi ved at blive overfaldet af en flok bavianer. Vi smuttede også lige ind forbi et center, hvor vi fik italiensk frokost (tiltrængt), og hvor Phie kom til at smadre en lille sten-giraf-figur i en butik, så hun blev nød til at købe den... Ups! Resten af dagen blev brugt på at slikke SOOOL i haven :-D
I dag var det vores sidste dag på børnehjemmet. Pga. en ændring i planerne starter vi på national parken i morgen mandag. Derfor blev det til en masse lege, sjov, grin og kram, inden vi sagde farvel til alle børnene. Det er vildt hårdt at vide, at vi ikke skal være sammen med dem mere, og vi kommer virkelig til at savne dem. Derfor kommer vi nok også til at bruge en weekend eller to hos dem.
I morgen går vi ind i vores syvene uge, og vi skal nu prøve noget nyt. Vi starter som sagt i national parken, hvor vi skal til at passe dyr. Vi ved ikke så meget om det endnu, andet end at vi skal have nogle utrolig flotte grønne kitler på, som heldigvis står godt til vores røde hår :-D
Spændte hilsner fra Ida og Phie
Lige en lille ekstra ting. Den næste måned er det ikke muligt for os, at komme på nettet. Derfor har vi lavet nogle planlagte indlæg, som gerne skulle komme de næste par onsdage og få andre dage. Det betyder også, at jer der følger med på facebook siden, ikke får noget glæde af det. Så hold lidt øje med bloggen i stedet for. :-)
fredag den 23. august 2013
AT VENTE...
I dag er vi blevet hjemme fra børnehjemmet, for at tage ud og snakke med bestyreren fra National Parken. Det er den park, hvor vi skal være resten af tiden i Kenya. Vi tog derud for at høre, om vi kan starte før tid.
Efter en masse ventetid fik endelig svar. Vi starter på mandag! :-)
Hilsen... vent! ..
Vent. Vent lidt længere!
Vent liiiige lidt længere ..
....................... Phie og Ida
(Undskyld vores platte humor1)
mandag den 19. august 2013
OVERTRÆT!
Efter en lang og udmattende tur i søndags, hvor vi ikke kom til det børnehjem, hvor vi ønskede, og fik meget sen aftensmad... Videoen er et lille øjebliks træthed, surhed og frustration over TIA. Man skulle måske have været der?? ;-)
P.s. Vi har det sgu meget godt og vi er glade igen... :-) Rigtig god dag til jer derude.
TIA: THIS IS AFRIKA
Så er der endnu engang gået en uge. Den er fløjet af sted, og nu bevæger vi
os allerede ind i den sjette uge. Det vil sige, at vi har seks uger tilbage her
i Nairobi, før vores tur fører os videre i Afrika. Sidste uge er kort sagt
blevet brugt på god hjemmelavet dansk mad, hyggedag, Masai Markedet (endnu
engang) og byen Narok.
Hjemmelavet dansk mad: De seneste uger har der boet en frivillig mand fra Egypten, som har hjulpet meget til på børnehjemmet. Det er fjerde gang, at han er her i Kenya, for at hjælpe. Da han skulle hjem onsdag, besluttede vi os for at lave mad til ham. Menuen stod på god gammeldags dansk mad: Flødekartofler, frikedeller, tomatsalat og hvidløgsflute (alt sammen lavet med hjertet). Vi sagde godt nok, at det var en gave til ham, men det var vist mest for vores mavers skyld, som længes utrolig meget efter dansk mad.
Hjemmelavet dansk mad: De seneste uger har der boet en frivillig mand fra Egypten, som har hjulpet meget til på børnehjemmet. Det er fjerde gang, at han er her i Kenya, for at hjælpe. Da han skulle hjem onsdag, besluttede vi os for at lave mad til ham. Menuen stod på god gammeldags dansk mad: Flødekartofler, frikedeller, tomatsalat og hvidløgsflute (alt sammen lavet med hjertet). Vi sagde godt nok, at det var en gave til ham, men det var vist mest for vores mavers skyld, som længes utrolig meget efter dansk mad.
Hygge dag: Pga. en del sygdom den sidste uges tid (fra Phies side), valgte
vi at tage tidlig weekend i håbet om, at Phie ville blive rask. Fredagen blev
derfor brugt i godt selskab dvs. varm kakao med hjemmepisket flødeskum, muffin
og chokolade i mange mængder. Det hjalp også ekstra, at solen skinnede det
meste af dagen og medførte brændte bag lår og en del D-vitaminer, som hjalp på Phies helbred.
Husk at I stadig kan hjælpe børnene på Hope Academy, med at få bedre forhold og give muligheden til endnu flere. Det kan du gøre lige HER.
Det er også muligt at følge os igennem vores facebook side Vores Afrika, hvor de nyeste indlæg vil komme frem.
Ellers er alt vel! :-)
Landlige hilsner Phie og Ida
søndag den 11. august 2013
29 DAGE 16 TIMER OG 21 MINUTTER...
... Og endelig er den her! Solen er lige så stille begyndt at titte frem bag skyernes mørke. Det
er blevet nydt i fulde drag lørdag, hvor vi svedende bevægede os gennem et væld
af kenyanske sælgere, turister og kunsthåndværk i Masai Markedet. Vi fik noget
af det vi ville, men to ivrige og ihærdige sælgere fik os overtalt til at købe
deres malerier for vores sidste kontanter. De startede med at ville have 25.000
schilling (ca. 1800 kr.) for to malerier, men vi fik dem ned på 3.000 schilling
(ca. 210 kr.). Men selvom vi fik prisen langt ned, føler vi os stadigvæk en
lille smule snydt. Hmm. Men billederne er dog rigtig pæne i de afrikanske
farvestrålende røde, orange og brunlige nuancer. Da vi kun lige havde kontanter
tilbage til frokost og bussen hjem, blev vi nødt til at forlade det travle marked
uden at få gjort de sidste indkøb. Vi drog derfor hen til den nærmeste park
Uhuru (frihedsparken), hvor vi gik os lidt omkring og nød solen i fulde drag. Her
vil vi helt sikkert tilbage igen på en anden solskins dag.
I dag har vi været rigtig kulturelle, da vi brugte tre en halv time på Nairobi National Museum. Her oplevede vi menneskehedens vugge, Kenyas mange folkeslag og den østafrikanske samtidskunst i de smukke ny renoverede lokaler.
Derudover
har vi set vores første slanger kun få centimeter fra os. Det skræmte os fra
hvid og sans, og vi overvejer nu at tage hjem til Danmark… Ej vi laver bare
sjov. Slangerne var rigtige nok, men de befandt sig heldigvis bag glas, ligeså
gjorde de store krokodiller. Snake Park bød også på søde skildpadder, grimme
øgler, kæmpe snegle og fisk i alle størrelser. Vi nød vores medbragte frokost i
den store frodige have, hvor kunsten fik frit spil sammen med de mange træer og
planter. Da vi kom hjem nød vi solens sidste varme i baghaven med en god bog.
Derudover
har vi lært lidt nyt engelsk grammatik: Siger man ”How are you?” og ”Hallo” til
flere personer på en gang, sættes det i flertal. Altså: ”How are youS?” og ”HalloS”.
Underligt at vores engelsk lærer ikke har lært os det? ;-)
Til sidst vil vi lige opfordre alle danskere til VIRKELIG at sætte pris på den danske mad. Der er kun gået en måned, og vi SAVNER det allerede.
GoodbyeS fra
Phie og Ida
tirsdag den 6. august 2013
10 ØL
Det er nu en ny måned, som gerne skulle være varmere end juli. Det
har vi dog ikke mærket noget til endnu. Det har stort set været overskyet alle
dage, og regnen har også vist sig et par gange. Vi sidder nu på vores værelse
og gemmer os under tæppernes varme, mens en overskyet dag lakker mod
ende.
Sidste ugens højdepunkter:
Fig Tree markedet: En orange ananas, æbler og appelsiner stablet
oven på hinanden, bananer i hundredevis, små søde kiwier, meloner i
farvestrålende gule og grønlige nuancer og frem for alt eksotiske fremmedartede
frugter. Smagsprøver. Smagsprøver der smelter på tungen, så man får lyst til at
tage alt frugten med hjem. Fig Tree er et marked få hundrede meter fra Nairobis
travle midte. Det er Nairobis lokale marked, hvor kvalitet og smag er i fokus.
Prisen er fastsat, men hvis man er god, kan man få lidt ekstra frugt med i
prisen. I torsdags besøgte vi markedet efter en anbefaling af en af de frivillige,
som også bor i huset her og er på hendes tredje besøg i Kenya. Det var over alt
forventning. Frugtsælgerne er smilende, venlige og selvfølgelig nærgående. De
tilbyder gerne at skære en af deres frugter over, så man kan smage dem. Det
endte med, at vi købte halvanden kilo af en
eksotisk-vi-kan-aldrig-huske-navnet-frugt, 6 mini søde appelsiner og et halvt
kilo passionsfrugt. Det gav vi 400 shilling for, hvilket svarer til 28 danske
kroner. Nam nam. P.s. vi spiste så meget, at vi fik ondt i maven.
HJEMMETLAVET pizza: Tre af pigerne fra huset i Nairobi besluttede sig for at lave hjemmelavet pizza til os fredag aften. Ingredienserne var købt lokalt og smagte super godt. Dansk mad er virkelig en delikatesse hernede, når man hver aften enten får kartofler og ris, pasta og kartofler eller ris og pasta dertil masser af udkogte bønner og ærter og en lille bitte smule sovs.
Karen Blixen: Når man som dansker er i
Kenya, er det en selvfølge at besøge Karen Blixens farm 15 kilometer fra
Nairobis centrum. Farmen, som er blevet til et museum, blev indviet i 1986
efter at filmen 'Out of Africa' blev lavet. Før da var den blevet opkøbt af den
danske stat og derefter skænket til Kenyas Nationalmuseum i forbindelse med
Kenyas uafhængighed i 1963. Da vi besøgte huset i lørdags, vrimlede det med indere
og danskere. Danskere fordi det er en dansk seværdighed, og indere fordi et
indisk bryllup var i fuld gang. Huset er smukt, men indrettet med en mystisk
sammensætning af originale møbler, donerede artefakter og rekvisitter fra
filmen.
Byen: Vi havde i løbet af ugen snakkede med Cecilia, vores koordinater,
om at tage i byen lørdag aften. Over aftensmaden stadig meget trætte efter
ugens forløb og Karen Blixens farm, håbede vi inderligt, at hun havde glemt
det. Cecilias niece kom kort efter og spurgte, om vi var klar til at feste. God
popmusik og gøren-sig-klar fik humøret i top. Vi blev hentet af vores private
chauffør, og han kørte os hen til det første diskotek, hvor vi nød vores første
kenyanske nationale øl 'Tuskers'. 500 ml. god, mild special øl. Derefter kørte
vores chauffør os videre til en natklub, hvor den stod på dans, grin og 5 øl =
2,5 liter øl pr. person. Mon ikke det bliver gentaget! :-)
Pandekager: Søndag morgen var vi selvfølgelige friske som havørne,
så vi stod op og lavede pandekager til alle. De smagte himmelsk og
vil sent blive glemt. Endnu et lille smags minde fra Danmark.
Berusede hilsner fra Phie og Ida.
Abonner på:
Opslag (Atom)