torsdag den 18. juli 2013

HÅB

Gemt bag sult, støv og fattigdom i Nairobis slum, er der et lille håb. Et lille håb, som kan gøre en stor forskel. En enkel amerikansk kvinde har skabt en fremtid for nogle af byens mest udsatte børn. Hope Academy er navnet på den skole, hvor man kan mærke lidenskaben for at ændre den sørgelige skæbne, som mange af Nairobis børn lider under. På skolen er der 43 flittige, ivrige og villige børn, som hver dag kommer tættere på en lys fremtid. Det er børn som kommer fra slum, børnehjem, og som har været seksuelt misbrugt. Her lære de matematik, engelsk (som er den bedste måde at komme videre på), børste tænder og vaske hænder, som ellers ikke ville være en del af deres hverdag. Lige nu er der 10, som bor på skolen, men der er plads til 100, hvis skolen bliver færdiggjort.

I dag har vi besøgt Hope Academy. Det var helt fantastisk at se en anden side af Nairobis slum. Håbløsheden, som tidligere havde plaget os på børnehjemmet, blev erstattet af optimisme. Skolen, som tydelig bærer præg af livsglæde, består af den amerikanske kvinde, fem lærer og en køkkendame. Der er ikke mange gode fremtidsmuligheder for børn i slummet, men det er tydelig, at skolen giver dem mulighed for et bedre liv. Desværre mangler der stadig meget, for at skolen kan hjælpe endnu flere børn fra slummet. De mangler bl.a. senge, madrasser, stole, hygiejne sager og skole redskaber.

Det gav os en idé… En idé om at vi og jer derhjemme sammen kan hjælpe børnene på rette vej. Derfor håber vi, at I vil være med til at donere penge, som vi vil aflevere til Hope Academy, inden vi drager videre på vores rejse. Pengebeløbets størrelse bestemmer I, selv det mindste tæller.

GØR EN FORSKEL!

Reg.nr.: 9539


Konto.nr.: 4531087860

Kærlig hilsen Phie og Ida



Her er nogle billeder af Hope Academy, så I kan se, hvad I kan støtte. Vi håber, at det kan få flere til at give en hjælpende hånd. :-)















Her ser man værelserne, hvor de 10 der bor der, allerede er. Med flere penge vil der være plads til mange flere.


 Børnene lærer at vaske fødder og hænder, inden de kommer ind i klasselokalerne.



Her sidder de og bliver undervist.



Dette er et af værelserne, hvor der sover 4 børn. Flere penge vil betyde flere børn, som får et sundt og veluddannet liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar