ET MARKED OG EN GIRAF TUNGE

Weekenden blev brugt på to ting. 

Først besøgte vi et Masai Marked, hvor de solgte, alt hvad man kan forstille sig fra Afrika. Der var skåle, fade, tørklæder, krukker, smykker, krus, tøj, træfigurer og meget mere, og det var alt sammen noget, de selv havde lavet. Det var meget overvældende at være der. Fra alle sider lød der ”sister, sister”, og de prøvede alle sammen at lokke os hen til netop deres bod. Rimelig hurtigt lærte vi dog bare at ignorere det. Vi købte ikke så meget, da det hele var fyldt med nye indtryk, og vi var ikke helt klar over, hvor meget plads vi havde. Nu har vi dog fundet ud af, at Annette (Idas mor) har mulighed for at tage 20 kg med hjem, næste gang hun besøger Nairobi, så vi skal helt sikkert tilbage og shoppe løs ;)

Anden del af vores weekend forgik i Langata Giraffe Centre. Det er et center, som tager sig af forældreløse Rotscilds-giraffer, der er den mest truede giraf-art i Afrika. Vi kunne gå oppe på en førstesalbalkon i øjenhøjde med girafferne, og herfra kunne vi så fodre dem med små fodrepiller. Girafferne stak deres tunge ud, og så enten kastede vi maden ind i munden eller lagde den på tungen. De har meget lange, blå og stærke tunger, og vi endte med at have godt og grundigt klistrede hænder. Det var rigtig sjovt at se så stort et dyr så tæt på. For foden af girafferne gik der en del vortesvin rundt og spiste det, som girafferne tabte, så vi fik også lige lov til at sige hej til Pumba (som er en del pænere i filmen). 

Til slut vil vi lige fortælle jer, at vi er pænt misundelige på jeres vejr. Her nede når temperaturen kun lige op på 20*, og det har oven i købet regnet lidt de sidste par dage...

Et af vores indkøb fra Masai Markedet

Klistrede vink fra kolde Afrika.

MOUNT LONGONOT

Weekenden skulle bruges på noget andet end at tage ud på børnehjemmet, så vi besluttede, sammen med de andre fem piger, at tage ud til en nærliggende vulkan. Vi blev hentet af en chauffør, som selvfølgelig var en halv time forsinket (TIA = This is Afrika), og nød turen derud som varede godt en times tid. Det var rart at se noget andet end byen og slummet ved børnehjemmet. Hvad der mødte os var fornemme huse, et slum, markeder og støvet natur. Undervejs gjorde vi stop for at nyde udsigten over Rift Valley, som løber lodret gennem Kenya.

Da vi kom derud, kunne vi ikke tro vores ene øjne. Vejen op til vulkanen Mount Longonot var støvet, lang, stejl og kringlet. Til at starte med gik det i et rask tempo, men som man kom højere op, begyndte vi at holde flere pauser og drikke mere vand (”nyde udsigten”). Det var utrolig støvet, og det satte sig over alt. I næsen, øjnene, sandalerne og tøjet. Da vi kom op til en bænk, hvor man kunne kigge ud, troede nogle af os, at vi var oppe på vulkanens top, men det viste sig, at vi kun var halvejs. Den tilbageværende tur var endnu stejlere og hårdere, end den vi lige havde tilbagelagt. Da vi endelig nåede til vulkanens top, gav det et sus i maven. Nu var vi i en højde på 2,56 km. Det havde taget os en time og ti minutter. Vulkanens midte var dyb og naturens vildskab havde fået lov til at udforme sig frit i mange år. Vente man sig om og kiggede ud, så man en blanding af frodige træer og planter og det røde støv, som dækker Kenya flere steder.

Turen rundt langs kraterkanten var 7,2 km. Det viste sig, at det var de længste 7,2 km. vi nogensinde har gået. Først skulle vi bestige vulkanens højeste top, som var en endnu mere støvet, stejl og kringlet vej. Vi måtte flere steder nærmest kravle op og bruge både hænder og fødder. Efter meget viljestyrke, sved på panden og sol i nakken nåede vi endelig vulkanens højeste punkt på 2,78 km. 

Herfra måtte vi med besvær kravle ned på den anden side, hvorefter vi kunne nyde en lidt lettere tur rundt. Det tog 2 timer og 50 min., noget hurtigere end hvad der siges, det tager.

Nedturen var midlertidig noget af det sjoveste. Den foregik for det meste i løb (forestil jer Phoebe fra ’Venner’, når hun løber), derfor tog det også kun 45 min. at komme ned. Som belønning fik vi lov at se vores første eksotiske afrikanske dyr. ZEBRA! 

Ellers har vi brugt de sidste par dage på børnehjemmet, hvor vi bl.a. har haft en del af børnene ved lægen, fordi de har en smitsom hudsygdom. Nu håber vi, at medicinen og fokus på rengøringen kan helbrede dem. 

Ømme muskel hilsner herfra. 

HÅB

Gemt bag sult, støv og fattigdom i Nairobis slum, er der et lille håb. Et lille håb, som kan gøre en stor forskel. En enkel amerikansk kvinde har skabt en fremtid for nogle af byens mest udsatte børn. Hope Academy er navnet på den skole, hvor man kan mærke lidenskaben for at ændre den sørgelige skæbne, som mange af Nairobis børn lider under. På skolen er der 43 flittige, ivrige og villige børn, som hver dag kommer tættere på en lys fremtid. Det er børn som kommer fra slum, børnehjem, og som har været seksuelt misbrugt. Her lære de matematik, engelsk (som er den bedste måde at komme videre på), børste tænder og vaske hænder, som ellers ikke ville være en del af deres hverdag. Lige nu er der 10, som bor på skolen, men der er plads til 100, hvis skolen bliver færdiggjort.

I dag har vi besøgt Hope Academy. Det var helt fantastisk at se en anden side af Nairobis slum. Håbløsheden, som tidligere havde plaget os på børnehjemmet, blev erstattet af optimisme. Skolen, som tydelig bærer præg af livsglæde, består af den amerikanske kvinde, fem lærer og en køkkendame. Der er ikke mange gode fremtidsmuligheder for børn i slummet, men det er tydelig, at skolen giver dem mulighed for et bedre liv. Desværre mangler der stadig meget, for at skolen kan hjælpe endnu flere børn fra slummet. De mangler bl.a. senge, madrasser, stole, hygiejne sager og skole redskaber.

Det gav os en idé… En idé om at vi og jer derhjemme sammen kan hjælpe børnene på rette vej. Derfor håber vi, at I vil være med til at donere penge, som vi vil aflevere til Hope Academy, inden vi drager videre på vores rejse. Pengebeløbets størrelse bestemmer I, selv det mindste tæller.

GØR EN FORSKEL!

Reg.nr.: 9539

Konto.nr.: 4531087860

Kærlig hilsen Phie og Ida

Her er nogle billeder af Hope Academy, så I kan se, hvad I kan støtte. Vi håber, at det kan få flere til at give en hjælpende hånd. :-)

Her ser man værelserne, hvor de 10 der bor der, allerede er. Med flere penge vil der være plads til mange flere.

 Børnene lærer at vaske fødder og hænder, inden de kommer ind i klasselokalerne.

Her sidder de og bliver undervist.

Dette er et af værelserne, hvor der sover 4 børn. Flere penge vil betyde flere børn, som får et sundt og veluddannet liv.

SANSEINDTRYK

Det første indlæg  fra Kenya - Nairobi! Hvor er det vildt, at vi endelig er her efter et års planlægning. og 24 vågne timer. Flyturen gik som planlagt, men kulturforskellene ramte os med det samme, da vi stod i lufthavnen. Vores chauffør fulgte os til bilen og skulle lige hente nogle andre, så han ville være tilbage om "just a moment"... 1½ time efter vågnede vi, fordi han var kommet tilbage, og var klar til at køre os hjem til vores nye hjem i 3 måneder. Vi ankom sammen med 3 andre danske piger fra Vejle, og udover os er der 2 piger fra Aalborg og København. Kl. ca. 6 sendte vi en vi-er-kommet-godt-hjem-og-godnat-besked til vores mødre (som de stadig ikke har svaret på!!!).

Søndagen blev brugt på søvn, en tur rundt i Nairobi, lidt vand indkøb (Vi savner allerede det danske vand) og afslapning. I går fik vi købt lokalt simkort, og vi besøgte børnehjemmet, hvor vi skal hjælpe til i 8 uger.

Førstehåndsindtryk: Beskidt, kostand, skrald, sult, Slum med stort S, ustruktureret, for lidt plads, fattigdom...

Vi havde forventet det værste hjemmefra, det var værrer. Derfor var det rigtig rart at komme tilbage i dag og få tilføjet nogle indtryk: Barne latter, glæde, håb, hjælpsomhed, lighed, kærlighed blandt børnene..

Det føles ikke som om vi, fra de voksnes side, er til den store hjælp, men vi kan mærke på børnene, at de er rigtig glade for, at vi er her. Det er meget svært at beskrive, fordi det er så meget anderledes, end det vi er vant til hjemme i Danmark.

På trods af kulturforskellene og mangel på søvn har vi det rigtig godt! :-)

Knus fra Nairobi

FARVEL DANMARK

Så blev det endelig d. 13 juli, den længe ventede dato, i hvert fald for os. Alt er pakket i tasken, der er sagt farvel til venner og famile, og det er stadig ikke helt gået op for os, at vi RENT FAKTISK skal afsted:-) Vi sidder nu spændt i bilen 111 km. fra Kastrup, og nærmer os stille og roligt vores fly. Vi starter med at flyve til Istanbul hvor vi har ca. 3 timer til at skifte fly. Derefter flyver vi til Naiobi (Kenya), hvor vi lander kl 02:25. Derefter står den forhåbentlig på en helt masse fantastiske oplevelser som I kan høre om senere.

Det sidste vi har at sige er,
                            Farvel Danmark vi ses om 4,5 måned
                                      - Phie og Ida

VI NÆRMER OS...

Ja så er der ikke lang tid til vi rejser, og jeg kan så småt begynde at mærke sommerfuglene i maven. Det er langsomt ved at gå op for mig, at vi rent faktisk skal være væk i 4,5 måned, og at vi ikke kommer til, at kunne se vores venner og familie i hele 4,5 måned, det er hårdt. Men det er nu også dejligt, at vi snart skal afsted, vi har godt nok ventet længe på det. Der var nogle af jer som spurgte efter en nærmere beskrivelse af vores tur. Hvis man gerne vil se det, så prøv at følge dette link, hvis I er heldige så kommer der noget frem (er ikke sikker på det virker :) ) Find powerpointet HER :)

file:///C:/Users/Fie%20Lambert/My%20Dropbox/afrika/Vores%20Afrikaa-filer/frame.htm

- Phie

1 UGE TILBAGE

Om præcis en uge sidder Phie og jeg på flyet til Kenya. Kl. 10:30 afgår flyet fra Kastrup lufthavn, og næste gang vi er i Danmark igen er den 1 december. Spændingen og forventningerne er ved at brede sig i kroppen. Det bliver en uforudsigelig rejse. Det bliver en rejse, hvor vi bliver testet, og kommer nærmere til at finde ud af, hvem vi egentlig er. :) Der vil forhåbentlig løbende kommer lidt indlæg fra Afrika. Det kommer dog lidt an på, hvor meget tid og hvor meget net der er. I må have en helt fantastisk solskins lørdag :) - Ida