MOUNT LONGONOT

Weekenden skulle bruges på noget andet end at tage ud på børnehjemmet, så vi besluttede, sammen med de andre fem piger, at tage ud til en nærliggende vulkan. Vi blev hentet af en chauffør, som selvfølgelig var en halv time forsinket (TIA = This is Afrika), og nød turen derud som varede godt en times tid. Det var rart at se noget andet end byen og slummet ved børnehjemmet. Hvad der mødte os var fornemme huse, et slum, markeder og støvet natur. Undervejs gjorde vi stop for at nyde udsigten over Rift Valley, som løber lodret gennem Kenya.

Da vi kom derud, kunne vi ikke tro vores ene øjne. Vejen op til vulkanen Mount Longonot var støvet, lang, stejl og kringlet. Til at starte med gik det i et rask tempo, men som man kom højere op, begyndte vi at holde flere pauser og drikke mere vand (”nyde udsigten”). Det var utrolig støvet, og det satte sig over alt. I næsen, øjnene, sandalerne og tøjet. Da vi kom op til en bænk, hvor man kunne kigge ud, troede nogle af os, at vi var oppe på vulkanens top, men det viste sig, at vi kun var halvejs. Den tilbageværende tur var endnu stejlere og hårdere, end den vi lige havde tilbagelagt. Da vi endelig nåede til vulkanens top, gav det et sus i maven. Nu var vi i en højde på 2,56 km. Det havde taget os en time og ti minutter. Vulkanens midte var dyb og naturens vildskab havde fået lov til at udforme sig frit i mange år. Vente man sig om og kiggede ud, så man en blanding af frodige træer og planter og det røde støv, som dækker Kenya flere steder.

Turen rundt langs kraterkanten var 7,2 km. Det viste sig, at det var de længste 7,2 km. vi nogensinde har gået. Først skulle vi bestige vulkanens højeste top, som var en endnu mere støvet, stejl og kringlet vej. Vi måtte flere steder nærmest kravle op og bruge både hænder og fødder. Efter meget viljestyrke, sved på panden og sol i nakken nåede vi endelig vulkanens højeste punkt på 2,78 km. 

Herfra måtte vi med besvær kravle ned på den anden side, hvorefter vi kunne nyde en lidt lettere tur rundt. Det tog 2 timer og 50 min., noget hurtigere end hvad der siges, det tager.

Nedturen var midlertidig noget af det sjoveste. Den foregik for det meste i løb (forestil jer Phoebe fra ’Venner’, når hun løber), derfor tog det også kun 45 min. at komme ned. Som belønning fik vi lov at se vores første eksotiske afrikanske dyr. ZEBRA! 

Ellers har vi brugt de sidste par dage på børnehjemmet, hvor vi bl.a. har haft en del af børnene ved lægen, fordi de har en smitsom hudsygdom. Nu håber vi, at medicinen og fokus på rengøringen kan helbrede dem. 

Ømme muskel hilsner herfra.