TIA: THIS IS AFRIKA

Så er der endnu engang gået en uge. Den er fløjet af sted, og nu bevæger vi os allerede ind i den sjette uge. Det vil sige, at vi har seks uger tilbage her i Nairobi, før vores tur fører os videre i Afrika. Sidste uge er kort sagt blevet brugt på god hjemmelavet dansk mad, hyggedag, Masai Markedet (endnu engang) og byen Narok.

Hjemmelavet dansk mad: De seneste uger har der boet en frivillig mand fra Egypten, som har hjulpet meget til på børnehjemmet. Det er fjerde gang, at han er her i Kenya, for at hjælpe. Da han skulle hjem onsdag, besluttede vi os for at lave mad til ham. Menuen stod på god gammeldags dansk mad: Flødekartofler, frikedeller, tomatsalat og hvidløgsflute (alt sammen lavet med hjertet). Vi sagde godt nok, at det var en gave til ham, men det var vist mest for vores mavers skyld, som længes utrolig meget efter dansk mad.

Hygge dag: Pga. en del sygdom den sidste uges tid (fra Phies side), valgte vi at tage tidlig weekend i håbet om, at Phie ville blive rask. Fredagen blev derfor brugt i godt selskab dvs. varm kakao med hjemmepisket flødeskum, muffin og chokolade i mange mængder. Det hjalp også ekstra, at solen skinnede det meste af dagen og medførte brændte bag lår og en del D-vitaminer, som hjalp på Phies helbred.

Masai Markedet og Narok: Om lørdagen begav vi os for måske sidste gang til Masaimarkedet i Nairobis indre. Her fik vi udnyttet vores noget forbedret prutte-om-prisen-evner. Nu får vi ikke længere tingene til Mzungu (hvide) priser, men til de lokales priser. Derefter begav vi os på en 3 timer lang Matatu tur til Narok - vores koordinater Cecilias hjemby, og ud til hendes mors hus. Det blev næsten til en ”speed-safari”, da der langs vejen bl.a. var små antiloper, gazelle og bavianer (og selvfølgelig køer, geder og æsler). Da vi endelig ankom til Kokos ”bedstemor” (Cecilias mor) var det desværre blevet mørkt. Så i går så vi først rigtig, hvor vidunderligt stedet er. Vi brugte det meste af tiden på at kigge os omkring og nyde den friske luft. Den egentlige grund til vores tur til Narok var, at vi ville besøge et andet børnehjem. Vi havde glædet os rigtig meget til at se, hvordan det så ud og møde nogle af de børn, som Louise (en frivillig vi bor med) har mødt på en af hendes tidligere ture hertil. Da vi var på vej tilbage til Narok, hvor vi troede at børnehjemmet lå, fandt vi ud af, at Cecilia ikke havde haft kontakt med børnehjemmet. Efter et par telefonsamtaler resulterede det i, at vi fandt ud af, at børnehjemmet var blevet flyttet, så det ligger 3 timer væk. Dette er et tydeligt bevis på den afrikanske tid, hvor man tager tingene meeeeeget stille og rolig. Cecilia har haft mange uger til at finde ud af hvor børnehjemmet ligger, men får det først gjort to minutter inden vi skal derhen. Kort sagt: TIA - This is Afrika. Heldigvis fik vi et lift tilbage med vores Cecilas bror, så vi sparede lidt penge, nu da vi ikke fik set børnehjemmet.

Husk at I stadig kan hjælpe børnene på Hope Academy, med at få bedre forhold og give muligheden til endnu flere. Det kan du gøre lige HER.

Det er også muligt at følge os igennem vores facebook side Vores Afrika, hvor de nyeste indlæg vil komme frem. 

Ellers er alt vel! :-)

Landlige hilsner Phie og Ida