onsdag den 18. september 2013

BETYDNIGSORDBOG

Trafik: Trafikken i Nairobi er ganske forfærdelig, til tider farligt. På kørerbaner hvor der er plads til to biler, kører der ofte tre biler ved siden af hinanden. Hvis billisterne synes, trafikken går får langsomt, er de ikke bange for at tage en overhaling ind over fortovet eller ud på modsatte kørerbane, selv om der kommer modkørende. Det er ofte matatuerne, som er med til at skabe denne uorden, da de vil frem til deres bestemmelses sted så hurtigt som muligt; tid er penge.


Trafiklys: Der findes både trafiklys og fodgængerfelt i Nairobi, men det er ikke noget, der bliver gjort brug af. En sjælden gang imellem kan man være heldig, at opleve biler der holde for rødt på Moi Avenue (en større gade i Nairobi centrum)


Matatu: En lille bus som største delen af Nairobis befolkning (inkl. os) bruger som deres primære transportmiddel. Der kan officielt sidde 14 mennesker i en matatu, men det sker tit, at der bliver proppet et par stykker mere ind. Matatuer er kendt for at være geniale til at finde smuthuller i trafikproppen, bl.a. ved at køre op over fortovet og ind foran andre biler. Prisen for en matatutur svinger meget, alt efter trafik, tid på døgnet og money boys humør.


Money boy: Det er money boys job at indsamle penge og få folk ind og ud af matatuen. Han kan genkendes ved at have en bordeaux uniform på, som består at et par løse bukser, en vest og en trøje eller dele af det. Money boys er gode til at råbe og få folks opmærksomhed.   



Politi: Politiet i Nairobi er ikke, som man kender dem hjemme fra Danmark. Deres job er for det meste at irritere matatuen og dens passagerer  ved at trække matatuen til side, smide alle passagerne ud og derefter bruge den til at få et lift med. Derudover står de ofte ved rundkørsler eller store vejkryds og diagerer trafikken, men de er sjældent særlig effektive, da de ofte skaber kø og ikke viser det samme som trafiklysene. 


Fortovet: Bliver benyttet at ALT for mange og langsomme mennesker. Skal man nogle steder hen i Nairobi, skal man væbne sig med tålmodighed. Der er ingen, som har travlt, og derfor foregår alt i slowmotion. Har man meget travlt, eller bare lyst til at gå et normalt tempo, må man forsøge at finde smuthuller og sno sig udenom de forbipasserende. Med andre ord: Man må forsøge sig som gående matatu.  


Muzungo: En betegnelse for hvide mennesker. Det betyder ”den rejsende” på Swahili og kommer af, at lokalbefolkningen havde svært ved at kende forskel på alle de første hvide mennesker i Afrika. Derfor troede de, at alle hvide mennesker var den samme person, som rejste rundt hele tiden. Muzungos er et meget sjældent syn i Nairobi, og når der kommer en gående, bliver der stirret, drejet hoveder, og ofte bliver der også råbt ”Muzungo” efter personen. Muzugos er faktisk sådan et sjældent et syn, at de selv kigger efter dem og bliver begejstret.


”Hallos”, ”How are yous”, ”Muzungos”: Udtryk som bliver brugt til at hilse på hvide mennesker. De fleste lokale hilser for at være venlig, men det kan til tider blive for meget. I sær når de begynder at følge efter en og spørge om, man vil giftes med dem. Men for det meste er det harmløs råben, som man bare skal svare ”hallo”, ”fine” og ”hey” eller ”Neusji” (sort) til.

Hakuna matata: Mest kendt fra filmen “Løvernes Konge”, hvor det betyder ”Så ta´ det roligt”. Det er et udtryk, som bliver brugt rigtig meget i Kenya. Det lyder umiddelbart meget behageligt, men det er det ikke altid. Hakuna matata medfører nemlig, at der opstår utrolig meget ventetid. Der er sjældent nogle som kommer til tiden, og det kan tage meget lang tid at få ordnet div. ting.

Evil Eyes: Et udtryk som Ida og Phie er begyndt at benytte sig af, når lokalbefolkningen stirrer lidt for meget. Evil Eyes er illustreret på billedet nedenfor.


Godt skuespil: Noget som der ikke findes i Kenya. De fleste serier og film gør brug af et meget overdramatiseret skuespil og musik. Det er så slemt at vestlige faktisk ikke kan holde ud at se på det, men lokalbefolkningen ser dog ud til at nyde det.  

Skrevet og redigeret af Ida Strandby Braae (1993-) og Phie Bodil Strandby Lambert (1991-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar