Nu er vi ved at nærme os Cape Town, og der har vi så vidt vi ved ikke internet adgang, så dette bliver måske vores sidste indlæg her fra Sydafrika:-(
The Crags Efter nogle dejlige dage i Port Elizabeth og jeffreys bay gik turen videre til The Crags. Her boede vi på et hostel kaldet Wild Spirit. Det lå mit ude i ingenting og omgivet af bjerge og flot natur. Alle medarbejderne var frivillige hvilket gav en helt fantastisk stemning. Det var ved dette fantastiske sted, at vi fik udlevet en af vores must do -Bungee jumping:-D Det var mega fedt, men desværre gik det også alt for hurtigt;-)


Det var også på dette vidunderlige sted at vi fejrede Phies fødselsdag. Vi brugte dagen på at bade i et vandfald, spise kage og is, skrive en sang (se næste indlæg) og ellers bare nyde Afrika og varmen. Om aften droppede vi vores hjemmelavet mad og købte os til lækker suppe og hjemmebagt brød. Personalet var så søde at komme med en dessert med lys i og synge fødselsdags sang for Phie.
Knysna
Efter 4 dage i The Crags drog vi videre til Knysna. Her brugte vi tiden på en lille smule shopping, jagte mint is (og spise den, verdens bedste is) og så brugte vi 3 timer på at sejle kano. Desværre var det også her i Knysna det begyndte at blive dårligt vejr, så der var ikke så meget solslikkerig.
Wilderness
Efter Knysna forsatte vi til Wilderness til Beach House. Det er et hostel, som ligger lige ud til vandet med en helt fantastisk udsigt. Desværre var vejret stadig dårligt, så vi kunne heller ikke slikke sol her. Men vi købte en masse frugt og fik en hyggedag ud af det. På anden dagen klarede det en lille smule op, så vi begav os langs en gammel jernbane hen til hulemanden. Han er en mand, som bor i en grotte, som han selv har pyntet med muslingeskaller og meget andet. Det var virkelig sjovt og flot at se. Det var også i Wilderness, at vi fik verdens bedste burger - hjemmelavet burger med advokadocreme.
Mosselbay Nu befinder vi os så i Mosselbay. Her er solen begyndt at skinne igen, så vi har besøgt stranden og poolen, og nyder ellers bare livet og vores måske sidste wi-fi;-) I morgen går turen videre til Cape Town, hvor vi har vores sidste 11 dage i Sydafrika inden turen går hjem til det forhåbentlig ikke alt for kolde Danmark.
Vi ses snart
- Phie og Ida

Ingen kommentarer:
Send en kommentar