VI ER STADIG I LIVE

Vi har fået adgang til noget internet, så nu får i et længe ventede indlæg. Desværre er der ikke mulighed for billeder, da det er over mobilen. Lige så snart vi kommer i nærheden af en computer, vil vi tilføje nogle billeder. Vi starter helt fra vores rejse efter Zanzibar, selvom de fleste har læst en lille smule på facebook.

Efter en lækker afslappet tur til Zanzibar og en mindre afslappende færgerute tilbage (fra Phies side i hvert fald), så mødtes vi med syv nye "familiemedlemmer". Det var en familie fra Østrig, som havde valgt, at tage turen til Victoria vandfaldet. For at komme hen til vores nye camp i Tanzania, skulle vi kører igennem en national park, hvor vi fik set giraffer og gazeller. Dagen efter tog vi på en 4 timers morgen safari, hvor vi så løver, giraffer, gazeller, antiloper, vortesvin, flodheste, krokodiller, bøfler, gnuer og elefanter helt tæt på. Det var en fantastisk oplevelse at se så mange eksotiske dyr i deres rette omgivelser. 

Et par dage efter ankom vi til Malawi, hvor vores første overnatning blev tilbragt på stranden Lake Malawi. Som de fleste kender os, så var vi de første til at hoppe ud i ferskvandet, trods at vi var blevet advaret mod snegle. Sneglene er mikroskopiske og kravler ind i blodbanerne i blæren, hvor de skærer bitte små huller i blodbanerne. Hvis vi har fået det, resulterer det i smertefulde toiletbesøg om 5 måneder. Et par dage efter var vi på Kande Beach, som er en meget populær destinationer for turister. Ida fik lokket Phie ud og ride, og trods tømmermænd (mest fra Idas side) blev skoven og stranden nydt i fulde drag fra hesteryg. Turen tog tre timer, og sluttede af med en dukkert sammen med hestene. Det var en uforglemmelig oplevelse , som måske bliver gentaget i Sydafrika.

Efter at have nydt Malawi, drog vi til Zambia, for at have to overnatninger i en meget anderledes camp. Lejeren var lige ud til en flod, og der var intet hegn omkring. Det betød, at vi ofte fik besøg af elefanter, flodheste og løver. Om morgenen kunne man sidde og nyde elefanterne vandre ned til floden for at drikke vand og få en morgendukkert. Vi nød også selv mange dukkerter i poolen, men da der kom en slange forbi, blev det for meget. Dagen efter overnattende vi på en anden camp, hvor vi nød endnu en pool og fik sunget karaoke. Dagen efter tog vi afsted kl. 5 om morgenen, og kom hurtig frem til endnu en camp. Her bød den på zebraer i baghaven, hvilket var helt fantastiske. Vi kunne stå 2 meter fra dem, og tage billeder og nyde det flotte sort-hvide syn. 

Rejsen gik nu videre til en af verdens syv vidundere Victoria vandfaldet i Zimbabwe. Den første dag blev brugt på at finde os tilrette på hotellet, planlægge aktiviteter til dagen efter, og spise god mad med familiens 15 andre familiemedlemmer. Det var vores sidste aften, da de fire australier og 7 østrigere skulle hjem. De to englændere fortsætter heldigvis hele vejen til Johannnesburg med os. Dagen efter tog vi afsted fra hotellet og blev kørt ud til floden ved Victoria vandfaldet. Derhjemme fra havde vi besluttet os for, at vi skulle river rafte, så det skulle udleves nu. Med bankede hjerter og nervøse grin begav vi os ned til floden. Stigen bestod af stejle trapper og glatte sten, hvor man blev nødt til at være overvågen. Da vi kom derned, var vores båd klar, og vi satte os nervøse i den. Vi var os to, to 50-årige fra Østrig, en 60-årig australier, guiden og to unge afrikanere. Til at begynde med var vi begge lidt nervøse for teamets alder, men efter det første fald, kunne vi straks mærke teamånden. Ruten bestod i alt af 19 fald fra skalaen fra 1 til 5+, hvor 1 er det letteste. De første fald var ikke særlige voldsomme, men det var stadig en fed fornemmelse at komme igennem dem. Vi kunne ikke andet end at smile og grine.

Efterhånden blev det vildere og vi skulle virkelig koncentrerer os, men da vi kom til faldet "the three ugly sisters" gik det galt. Hele båden væltede og vi flød alle sammen væk. Det eneste Ida kunne se, da hun kom over vandet (takket være redningsvesten) var Phies sko, der kom flydende. Ida kæmpede sig op på båden, med hjælp fra guiden, mens Phie blev reddet af en af de små redningskajakker. Skoen blev heldigvis senere fisket op, til Phies forbavselser. Det var overvældende, men vi følte os ikke på et eneste tidspunkt usikre. Resten af faldene klarede vi til fulde, ind til vi kom til den sidste. Det sidste fald bliver kaldt "the public pool" pga. at der er 99 procent chance for at båden vælter. Det gjorde den selvfølgelig, og det var skønt med en dukkert. Ruten var i alt 31 km. og det tog ca. 7-8 timer at komme igennem det med frokost. Det var en helt fantastisk oplevelse. Og i skal glæde jer til at se billeder og en video af turen med styrt og det hele.

Lige nu sidder vi på en camp i Botswana, hvor vi nyder to dages afslapning ved poolen og god mad. I går da vi var ved poolen, fik vi til vores overraskelse og forskrækkelse besøg af en Black Mamba, hvilket er den største giftslange i Afrika. Heldigvis flygtede den, og vi er meget opmærksomme nu. Vi fik også besøg af elefanter, som var ca. 5 meter fra os. 

Ind til videre har det været en hel fantastisk tur med nogle skønne mennesker. Om en uge er vi i Johannesburg i Sydafrika, hvor vi på resten af turen står på egne ben.

Glade hilsner fra Phie og Ida